Om os

Missionen bag Arthus

Arthus.dk er en dansk webshop med artprints skabt af danske kunstnere - både etablerede kunstnere, men også upcomings. Arthus blev skabt tilbage i 2020 med en passion inden for kunst og boligindretning, men også med en mission om at skabe en platform, hvor mindre danske kunstnere, kunne sælge affotograferinger af deres originaler. Dette har været ambitionen fra start og er stadig den helt store mission for Arthus.
"Vi arbejder hver dag tæt sammen med vores kunstnere, for at kunne tilbyde jer et udvalg af dansk kunst, som skiller sig ud fra mængden"

Hvem står bag?

I februar 2023 valgte skaberne af Arthus at videresælge virksomheden til Chris. Chris stod for at printe alle artprints for Arthus og kendte derfor indgående til virksomheden, værkerne og kunstnerne.
I dag vil du derfor møde Chris men også Celina bag Arthus. Chris er en nørd i alt inden for print, affotografering samt teknologi, hvor Celina er specialiseret indenfor markedsføring, grafisk design og boligindretning. Disse egenskaber danner en større synergi og er i dag drivkraften bag Arthus. Et univers, hvor missionen er at skabe et tæt samarbejde med hver enkelt kunstner, give deres værker "vinger", så de kan komme ud og hænge i jeres hjem og ikke mindst at kunne tilbyde et unikt udvalg af plakater til jeres bolig.

Fra original til artprint

Hos Arthus står vi selv for alt arbejdet. Dette betyder, at vi til en start opsøger de(n) kunstner(e) vi ønsker at skabe et samarbejde med, eller også har de opsøgt os med ønske om et samarbejde. Derefter udvælger vi, i samarbejde med kunstneren, de værker, som passer ind i vores univers og som vi kan se, vil gøre sig godt som artprint. Herefter går en proces i gang med affotografering af værkerne, som er en proces, der kræver tid og perfektion, så kunstnerens værker bliver gengivet så præcist som overhovedet muligt. Efter affotograferingen skal billederne behandles digitalt, så de kan udarbejdes i flere forskellige størrelser og sommetider også i forskellige farver, efter aftale med den enkelte kunstner. Derefter er værket klar til at blive oprettet på hjemmesiden og komme ud og hænge i jeres hjem. Når de bliver bestilt på webshoppen er det ligeledes os, som printer hvert enkelt værk og sender ud til jer. Vi er derfor med i hele processen, så vi sikrer os, at I altid får et artprint af højeste kvalitet.

Bæredygtig proces

Hos Arthus adskiller vi os også fra mange andre plakatshops, idet vi selv printer alle plakaterne og vi printer først når en ordre bliver lagt. Dette gør, at vi ikke står med store varelagre med plakater, som kan ende med at blive beskadiget, men derimod sørger vi for at vores kunder altid får et helt nytrykt artprint til væggen.

Tusind tak

Vi er utrolig glade for at du valgte at klikke dig ind på netop Arthus. Vi håber du er blevet inspireret af vores univers. Har du spørgsmål er du altid mere end velkommen til at skrive til os på Instagram eller via e-mail: kontakt@arthus.dk.
For mere inspiration er du meget velkommen til at følge os på nedenstående platforme.
Instagram - @arthus.dk
Facebook - Arthus
Pinterest - Arthusdk1
Inspiration til boligindretningen
×